Torsdag den 30. juli kl. 02.20 startede vores rejse fra Als, over Billund og Bruxelles, til Chicago. Vi var meget trætte efter nogle lange dage med for lidt søvn, hvor programmet stod på pakning, farvelkrammere (incl. mange tårer) og ikke mindst at forsøge at få skabt et overblik over en enorm forsikringsjungle! Med en fornuftig forsikring på plads i 11. time, to kufferter tjekket ind og to i håndbagage, var vi klar til at sætte os i flyet til Bruxelles og derefter videre til Chicago.
Flyet skulle dog vise sig at være nok verdens mindste passagerfly, hvor der ikke var plads til vores håndbagage på hylderne, så de måtte placeres på gulvet hvor vores ben ellers skulle være – så det var en lang time. Til gengæld blev vi så ‘forkælet’, da vi boardede flyet i Bruxelles til “final destination” Chicago. Her fik vi ekstra benplads – og det skulle vise sig at blive meget ekstra – bedøm selv ud fra Mortens ansigtsudtryk og lange ben på de to næste billeder.
Efter mange timers rejse var vi meget spændte på hvordan det hele ville gå i luf
thavnen – ikke mindst i immigration. Vores nye status af ‘visa-holders’ burde i teorien sikre hurtig ekspedition, men man ved jo aldrig. Vi havde selvfølgelig den komplicerede proces med selve visum-ansøgningen i baghovedet, men det hele gik fuldstændig gnidningsløst. Hele processen varede kun omkring 15 minutter inkl. afhentening af indchecket baggage. Det er nok den korteste ekspeditionstid vi har oplevet i nogen lufthavn – måske med undtagelse af Illulissat. Helt perfekt – og så i USA – kontrollernes epicenter! Alt var i den skønneste orden og vi kunne træde de første skridt i ‘the Promised Land’. Det første syn der mødte os, var naturligvis det amerikanske vartegn – Mågen.
Det var lidt om vores rejse hertil, i morgen starter vi på alle de praktiske ting som at få oprettet bankkonti, ansøge om social secutity numbers, søge arbejdstilladelse til Christine, finde passende mobilabonnementer og en helt masse andre praktiske gøremål.