Boligjagten er et kapitel for sig og kan gøre enhver dansker med hang til lyse rum, rene linjer og minimalisme en smule opgivende. Vi har i et stykke tid været i kontakt med en broker, som ud fra en række opstillede kriterier har fået til opgave at finde potentielle lejligheder til os. Vi blev samlet op lørdag kl. 11.30 (en halv time for sent) og skulle så have forevist en 4-5 lejligheder, der eftersigende skulle matche vores kriterier. De to første fremvisninger var som granatchok for os. Det var svært at forstå at vi med et – fra vores synspunkt relativt generøst budget – kunne blive slæbt ud til sådan nogle rønner. Egentlig lagde begge lejligheder i meget fine og rolige/hyggelige områder (omkring Sheridan Park), men standen lod meget tilbage at ønske. De var dårligt vedligeholdt, tunge og mørke og på sin vis meget ‘amerikanske’ – da amerikanerne traditionelt indretter sig meget anderledes end vi gør i Skandinavien. Der var i begge tilfælde meget langt til Marstrandsgade 3, 4TH – som nok ubevidst var vores ‘benchmark’. Den anden lejlighed var direkte deprimerende at opholde sig i, pga. de mørke farver i gulve, på vægge og elementerne i køkken m.v. Man skal se mulighederne – helt sikkert, men man skal altså også se begrænsningerne, og de var der. Brokeren bad os rangere hver fremvisning på en skala fra 1-10 og i løbet af dagen fik vi mange grin på den konto – der er ingen tvivl om at han syntes vi var kræsne og ude af ‘sync’ med hvad man får for pengene i de områder vi har haft kig på fra start.
Efter de første 2 fremvisninger var stemningen lidt mat, da vi afgjort havde sat næsen op efter mere ‘værdi’ for pengene. Brokeren havde på forhånd givet udtryk for, at han troede vi ville kunne lide den tredje lejlighed. Beliggenheden var fed, men den var igen i en sølle forfatning og dårligt indrettet. Videre til den fjerde lejlighed, hvor Morten kunne se en mulighed. Christine knap så meget. Den røg i emnebanken efter lidt votering, men røg hurtigt ud igen da vi så den femte lejlighed, som var i et relativt nyopført ‘highrise’ (Halsted Flats, 3740 N Halsted Rd.) i den nordlige del af Lakeview. Bortset fra størrelsen var det en fantastisk lejlighed på 9. sal med udsigt til Wrigley Field (historisk baseballstadion, hvor Chicago Cubs spiller) og Chicago’s skyline. Helt fantastisk lejlighed og med alle fornødenheder, herunder parkering, i bygningen. Efter fremvisningen tjekkede vi op på området med et par bekendte – og vi fik blandede inputs. Bygningen ligger ikke så langt fra Wrigleyville som er et kvarter, hvor der virkelig er gang i den i weekenden. Derudover ligger den i den nordlige ende af ‘Boystown’, som er et berømt og berygtet kvarter hvor drenge og mænd ‘slås’ på deres helt egen måde. Vi gik en tur i området lørdag aften og blev ikke skræmt væk, men vi besluttede os for at holde lejligheden/området in mente i første omgang og se hvilke alternativer, der måtte byde sig i de kommende dage/uger. Vi leder videre og håber på at vi snart kan komme med positive opdateringer omkring vores boligsituation.
Hmmm med marstrandsgade som benchmark så skal de vidst oppe. Sig de amerikanere… Håber der viser sig noget der er egnet og som ligger det rigtige sted, jeg skal nok komme og male…..?
kan godt se der kan være et stykke vej til standarden på Marstrandsgade. Held og lykke med jagten.
Pyh det lyder svært! Deres boliger er virkelig meget anderledes. Håber der snart kommer noget for 🙂
Ja, vi har nok taget lidt skade af at bo så godt de sidste 5 år. 🙂 Vi har søgt om en rigtig lækker lejlighed nu, så I må meget gerne krydse fingre for at de vil godkende os 🙂
Er det den lyse fede lejlighed på billedet I har søgt om? Eller en anden
@Bente, det er ikke den samme men en anden endnu flottere lejlighed – vi smider lige et nyt indlæg med billeder op i aften 🙂