Selvom man bor i en rigtig stor by (Chicago City = 2,7 mio. indbyggere & Chicago ‘metro-area’ = ca. 10 mio. indbyggere) kan det sagtens være enkelt at finde vej. Chicago (og mange andre store amerikanske byer) er opbygget omkring et simpelt, men genialt ‘grid-system’, der er fuldkommen idiotsikkert. ‘Grid-systemet’ blev første gang anvendt af Hippodamus i Piræus i Grækenland og blev første gang brugt i Nordamerika, da William Penn anlagde Philadelphia ud fra selvsamme ‘grid-system’. Udgangspunktet og nulpunktet for Chicagos ‘grid-system’ er krydset mellem vejene State og Madison i downtown (‘the Loop’). Adresserne på alle øst/vestgående veje har East (E) eller West (W) som prefix, afhængigt af om de ligger øst eller vest for State Street. På samme måde har adresserne på alle nord/sydgående veje North (N) eller South (S), afhængigt af om de ligger nord eller syd for Madison. Husnumre stiger eller falder så afhængigt af distancen fra State/Madison akselinjerne. Ulige numre findes i syd og øst, lige numre i nord og vest. Vi bor i øjeblikket ved Claus på 1.301 W George Street, hvilket betyder at vi er ca. 1,6 miles vest for State Street.
Et praktisk eksempel: Der går 800 adresser på 1 mile (ca. 1,6 kilometer), fordi der typisk er 8 ‘blocks’ på 1 mile i Chicago’s ‘grid-system’. Dermed er 39th street ligepræcis 1 mile fra 31st street. Skal man på en bar på 1200 N ‘x’ street og man befinder sig på 5200 N ‘y’ street, så trækker man 1.200 fra 5.200 og man får en forskel på 4.000 adresser. Det dividerer man så med 800, da der går 800 adresser på 1 block / 1 mile. Man er med andre ord 5 miles fra sin destination. Samtidig er der 1 mile mellem hver trafikal ‘hovedåre’, hvilket medfører at alle store veje (‘primary streets’) hedder f.eks. 800 E/W/N/S ‘x’ street og 1.600 E/W/N/S ‘y’ street. De sekundære veje er så placeret imellem de primære. Der er nogle steder i byen, hvor undtagelsen bekræfter reglen – men overordnet set er det utroligt nemt at finde ud af hvordan systemet fungerer og få en fornemmelse af byens dimensioner.
Ja ja Morten F det er piece of cake, vi vil ha guide på når vi kommer på besøg!
@LL-Thimm: Du kan få lov til at læse denne post igen og igen til du kan finde rundt herovre 🙂