Indkøbssituationen

Vi er efterhånden ved at have dannet os et fornuftigt overblik over indkøbsmulighederne – og selv om vi allerhelst ville gøre alle vores indkøb i Whole Foods, så er budgettet ikke indrettet derefter. På samme måde som med Salling Super derhjemme. Aldi er umiddelbart bedst på dagligvarer ud fra en value for money betragtning, men det er ikke umiddelbart så udbredt og så har Morten en stærk allergi over for tyske supermarkedskæder (+ Fakta og Kiwi). Da vi boede ved Claus handlede vi primært i Jewell Osco, der er rimelig standard og meget udbredt. Trader Joe’s er også en mulighed og med Claus’ ord den ‘semi-fancy’ løsning (hvor Whole Foods er den ‘fancy’ løsning). Wal-Mart, der er verdens største retailer og en amerikansk ‘institution’, er på alle måder et frygteligt sted. Target er kun en smule bedre, men udmærker sig ved ikke at have alle de tåbelige politikker som Wal-Mart har (mere om det en anden god gang). Vores nye danske ‘venner’ har ladet os fortælle, at der snart åbner en Mariano’s på den anden side af gaden. Det er deres favorit.

Den bedste opdagelse vi har gjort i.f.h.t. dagligvareindkøb er dog Costco, som er det amerikanerne kalder en ‘warehouse club’. Her skal man være medlem for at handle, og man skal vise sit medlemskort når man kommer og når man skal betale – og så optjener man en bonus på 2% af alle sine indkøb, der udbetales i slutningen af året. Lidt ligesom Coop i Danmark. Forskellen på Costco og Brugsen er størrelsen – og her taler vi både de fysiske rammer for selve butikken (der bare ligner et kæmpestort lager med 10-15 meter til loftet) og de mængder man må indstille sig på at aftage. Man vil nok sige at en husstand på 2 er lige i gråzonen i.f.h.t. mængderne i mange tilfælde, da alting vitterlig er kingsize. I en normal butik vil man typisk købe 3-400 gram tranebær eller rosiner til sine havregryn, mens man i Costco har valget mellem 1,8 kg. eller ingenting. Flere eksempler: Christine skulle for nyligt bruge honning til at lave müsli og her var den mindste enhed på 1,25 kilo (man kunne dog nøjes med én). Woollite vaskepulver – 4,5 liter eller ingenting. Printerpapir – 5 pakker eller ingenting.Lime – 2,25 kg. eller ingenting. Grønne æbler – 3-4 kilo eller ingenting. Galiameloner – 3 stk. eller ingenting. Havregryn – 2 x 3 kg. eller ingenting o
g så videre derudaf. Konceptet er store indkøb, billige priser. Det er også rigtig godt, for det betyder at man kan handle basis i store mængder og dermed knapt så hyppigt, men det ser nok lidt komisk ud når vi kommer slæbende med de mængder på en trolley i elevatoren. Det bedste ved Costco er dog priserne på kød og grøntsager og vand, der pga. mængderne er meget fordelagtige. Og så er der noget at grine af hver gang vi er der – det er USA med alt hvad det indebærer.

En anden god opdagelse vi har gjort er Binny’s, som ligger en kort gåtur fra vores lejlighed. Binny’s er et supermarked der kun forhandler øl, vin og spiritus. Når man som vi godt kan lide at få et par gode drinks i weekenden, så er Binny’s et mekka hvor man godt kan få lidt tid til at gå. Vi har aldrig set noget lignende og mottoet ‘if we don’t have it at Binny’s, it is probably not worthdrinking’ beskriver meget godt bredden i sortimentet. Én ting er, at man kan få alle de brands man kender fra alle andre steder af kloden, men når der f.eks. er likører i alle afskygninger, såsom ingefærlikør og salvielikør, 10 hyldemeter kun med gin, 25 hyldemeter kun med Bourbon , 25 hyldemeter kun med tequila (heraf 1 meter med Mezcal, der er en slags røget tequila vi aldrig før har set i Danmark), så er der åbenlyst muligheder for at prøve noget nyt og få nogle gode oplevelser. Frygt ej, vi bliver hverken mere eller mindre alkoholiserede af at have en Binny’s tæt på – vi har bare muligheden for at prøve nogle ting vi aldrig før har prøvet. Det er en god ting i sig selv.