Når man bosætter sig i Illinois, USA, skal man inden for 90 dage erhverve sig et amerikansk kørekort for lovligt at køre bil. For at få amerikansk kørekort skal møde op på et DMV kontor (Department of Motorvehicles), hvor man samme dag, hvis man har rigeligt med tid, kan tage en teoriprøve og en efterfølgende praktisk køreprøve. Vi bestemte os for at få det ordnet mandag d. 5/10. I månederne op til talte vi med flere forskellige danskere, der har taget kørekort i USA og alle bekræftede de, at det var ’a walk in the park’. Når man får den slags at vide er der som udgangspunkt to mulige reaktionsudfald; enten læner man sig tilbage eller også bliver man helt nervøs for at dumpe. Ligegyldigt hvordan man vender og drejer tingene, så må man bare erkende at rusten når at sætte sig i løbet af de 13 års tid, der er gået fra vores seneste teoriprøve – og det påvirker selvfølgelig ens paratviden i forhold til det teoretiske aspekt af det at køre bil. Af den grund var vi faktisk en smule bekymrede for teoridelen.
Som så mange andre steder i USA, hvor der er en grad af offentlig indblanding i foretagendet, er det ikke en mulighed at bestille tid på forhånd. Tværtimod møder man op og stiller sig i dagens første kø, hvor man skal fremvise forskellige dokumenter der dokumenterer ens bopæl i Illinois. Man får så udleveret et nummer og stiller sig i dagens anden kø, da man skal have gennemgået noget papirarbejde m.v. inden man kan stille sig i betalingskøen (det koster d en nette sum af USD 30 at tage kørekort i Illinois). Herefter venter køen til teoriprøven, hvorefter man henter sin bil og holder i en lang kø til den praktiske køreprøve (Christine ventede ca. 1,5 time før det blev hendes tur – og det var rent held at vi fik lov at ’bytte’, da Christine var retur. Ellers skulle Morten have ventet ligeså længe.
Teoriprøven foregår midt i DMV centeret, hvor man indfinder sig ved små pulte og besvarer én multiple choice test og én skiltetest. Vi havde terpet teori og skilte i dagene op til prøven via en hjemmeside og slap begge igennem multiple choice uden fejl, mens skiltetesten voldte lidt større problemer for nogen. Nogle af spørgsmålene i multiple choice testen var så banale, at man nærmest ikke kunne få spørgsmålenes udformning til at stemme. Eksempelvis fik Christine et spørgsmål som gik på, hvorvidt man måtte have et fjernsyn i bilen som chaufføren kunne se. Et andet gik på, hvorvidt det kun var børn under 7 år der skulle have sele på. Vi kom begge igennem nåleøjet med et ’pass’…
Selve køreprøven var nærmest en joke. Den motorsagkyndige noterede lidt på en blok papir, men brugte vel halvdelen af de 8-10 minutter på at sms’e. Man skulle bare lige køre rundt om blokken og vise, at man øjensynligt beherskede de basale regler i trafikken. Vi havde forventet noget lidt mere udfordrende, men Morten blev eksempelvis bedt om at parkere bag en anden bil. Det sjove var, at han bare skulle køre op og holde bag en bil, der holdt parkeret ved kantstenen 40-50 meter længere fremme på en rolig villavej uden noget bag sig. Efter køreprøverne fik vi taget et billede (med beskeden ’smile if you want’) og fik vores nye amerikanske kørekort i hånden med det samme, således vi nu er de lykkelige indehavere af Illinois state ID.
Vi var lidt forundrede over det lave niveau. Det er trods alt trafiksikkerheden, der er på spil i et eller andet omfang. Unge amerikanere må køre bil fra de er 16 år (i selskab med en voksen). Dog skal man i Illinois, hvis man er under 17 år og 3 måneder, have 30 timers klasseundervisning og 6 køretimer og derudover minimum 50 timers kørsel med en voksen (minimum 21 år gammel), hvoraf de 10 timer skal være i mørke. Er man ældre end 17 år og 3 måneder er der ingen krav om dette, så kan man blot have køreundervisning af en ansvarlig voksen, der så skal skrive under på at den unge har haft mindst 45 private køretimer (heraf mindst 15 efter solnedgang). Man rapporterer simpelthen bare ind hvor mange timers kørsel man har haft med en ansvarlig voksen i forskellige omgivelser, hvorefter man får udstedt sit kørekort. Med al respekt for at man kan have andre tilgange til tingene, så er det altså ikke overraskende at amerikanerne generelt kører dårligt bil. Vi tænker på hvor rusten vores egen teori var – og der er da intet statistisk der taler for, at en gennemsnitlig ansvarlig amerikansk voksen skulle være mindre rusten på teoridelen efter x antal år, end en gennemsnitlig ansvarlig dansk voksen (der dog har modtaget decideret teoriundervisning).
Hele arrangementet tog 7 timer fra vi kørte hjemmefra til vi var hjemme igen. At opholde sig på et DMV kontor er et studie i hvordan man kunne drage fordel af at effektivisere processer vha. basal teknologi, som burde være relativt let tilgængeligt på begge sider af Atlanten i 2015. Men som med så meget andet, så er vi blevet en oplevelse rigere – og det er lige præcis en dag som den vi havde på DMV, der gør en lidt klogere og giver lidt mere perspektiv på tingene.