Mens Line var på besøg tog vi en tur i biografen, hvilket der som sådan ikke er noget særligt i – lige bortset fra at det er i USA. Vi havde fået anbefalet lige præcis den her biograf, AMC, på Michigan Avenue af vores gode venner. Udvalget af ordentligt slik var ligesom i resten af USA fuldstændig håbløst sammenlignet med Danmark, men til gengæld var der måske 100 varianter af drikkevarer (selvbetjening vha. touchscreen) og en hane, hvor man kunne pumpe flydende smør ud over sine popcorn (hvis man skulle have lyster i den retning). Men det der virkelig udmærkede biografoplevelsen var sæderne, hvis man kan kalde dem det. Det var i bund og grund en slags lænestole i læder, hvor man kunne skubbe en benstøtte op og læne ryggen tilbage, så man reelt lagde ned. Der var måske en meter fra side til side – og det var helt forrygende. Vi så Bridge of Spies med Tom Hanks. Det var en glimrende film, men vi har aldrig haft så meget lyst til at komme i biografen igen – og det må vi erkende i højere grad skyldes faciliteterne end filmen. Det er vel sådan noget som det, der er essensen af dét USA gør ved én.