Vi plejer at holde nytårsaften med gode venner, men når man flytter langt væk så dør plejer jo på mange måder. I år var vi inviteret til et arrangement med nogle andre danskere i Chicago, men efter 2 meget travle uger i Danmark havde vi allermest lyst til, at der ikke skulle foregå særligt meget. Vi havde planlagt at tage ud at spise rigtig godt, men var for sent ude i.f.h.t. de restauranter vi kunne tænke os – så for første gang endte vi med at fejre nytårsaften helt alene derhjemme. Det var en lidt speciel oplevelse, men det gik hverken værre eller bedre end at vi hyggede os helt vildt.
Vi startede dagen på White Palace Grill på Canal Street, som er en af byens hæderkronede diners. Morten ville gerne på en rigtig amerikansk diner på sin fødselsdag – og det skulle være White Palace Grill, da den får bragende gode anmeldelser og ligner noget der er løgn – som en rigtig amerikansk diner nu skal. Stort set alt sad lige i skabet. Servitricerne var lidt slidte at se på, indretningen var smagløs, der blev toppet op med kulsort filterkaffe ustandseligt – og maden var en rigtig diner værdig. Det eneste minus var at servitricerne ikke kaldte os for ‘honey’ eller ‘hon’, hvilket man godt kan tillade sig at forvente på en ordentlig diner. Til gengæld blev oplevelsen løftet af, at der lige bag os sad to politimænd og drak kaffe og spiste vafler. Det er komisk, fordi det stereotype billede af amerikanske politimænd er, at de altid spiser donuts eller sidder på en diner. Lige dér fik vi et meget klassisk øjebliksbillede af det rigtige ‘America’. Deputy’en havde naturligvis en sheriff hue på. Det kunne ikke have været skrevet bedre.
Efter kalorielussingen på White Palace Grill gik vi turen ind til ‘loop’, hvor vi snuste lidt rundt på det enorme Chicago Public Library. Herefter tog vi i Binny’s for at finde god vin og bobler – og i Whole Foods for at købe ind til aftenens anretning: torsk/selleri/sennep, grillet amerikansk ribeye/pebersauce og pistacie mazariner/vanilleis. Til midnat fik vi selvfølgelig rigtige kransekager, som mor Bente havde været så elskværdig at sende med i kufferten til USA. Skønt! Nytårsaften var en succes, men meget anderledes end derhjemme. I Illinois er det forbudt for private mennesker at fyre fyrværkeri af – så selvom vi normalt ikke klager over vores udsigt fra 23. etage, så var det nu alligevel en lidt farveløs nattehimmel på en nytårsaften. Derudover var det selvfølgelig uundgåeligt ikke at savne det sædvanlige fantastiske nytårs selskab en smule.
Øv hvor ærgeligt at I ikke fik et par stjernekastere med i kufferten. Godt Morten blev fejret som han ønskede.