Efter at have tilbagelagt 3.042 miles (4.896 kilometer) over de seneste 2 uger, igennem Illinois, Indiana, Ohio, Pennsylvania, Maryland, District of Columbia, Virginia, North Carolina, South Carolina, Georgia, Tennessee, Arkansas og Missouri, har vi nu igen indfundet os i ‘glasburet’ i SoNo og ‘Sweet Home Chicago’.
Vi har, med undtagelse af lidt gråvejr i Charleston, generelt haft forrygende efterårsvejr på hele vores tur, kulminerende med 26-27 grader i Nashville fredag d. 18. november. Kontrasten til de aktuelle 0 grader i Chicago er derfor til at tage at føle på, men det gør altså mindre når solen (nok engang) brager ned fra en skyfri himmel.
I sådan et efterårsvejr tager byen sig virkelig godt ud – og det er skønt at cykle rundt på stierne i Lincoln Park og langs Lake Michigan, mens bølgerne slår ind over molen. Eftermiddagen er derfor spenderet på jernhesten – efterfulgt af de varme ‘månesko’, et glas ‘kæledrik’ med solbærsaft, honning, ingefær, citron og et skvæt mørk rom (rund hånd) samt ‘hasselback’ æbler. Det er altså noget der virker.
Der er mange ting vi kommer til at savne ved Chicago, når vi engang vender hjem til Danmark, og klimaet er helt afgjort på listen. Det er nok det, der er kommet mest bag på os, da Chicago typisk associeres med en uendelig vinter. Måske vi bare har været heldige, men sommeren har reelt strakt sig fra midten af april til vi tog afsted på ferie i begyndelsen af november – og vi kan læse os til, at der her på stedet i gennemsnit er 189 dage med solskin om året. På den måde bliver det en anelse lettere at affinde sig med, at kulden efterhånden banker på døren.