Sidste vinter blev vi positivt overraskede over, at vejret var mildere end forventet. Selvom der sidste vinter var perioder med ekstrem kulde, så havde vi forberedt os på det der var værre. Dog kommer den forberedelse os muligvis til gode i år, da det desværre godt kunne tyde på, at der er lagt i kakkelovnen til en gedigen hævnaktion fra vejrguderne. Den lokale Voldborg, U.S. National Weather Service, har netop udsendt følgende “wind chill advisory” for Chicago: “Wind chills of 20 to possibly briefly lower than 30 below are expected late tonight through Monday morning”.
Det betyder at kuldeindekset forventes at komme ned mellem ca. -29 og -35 grader celcius i det kommende halvandet døgns tid. Lidt længere mod nordvest i Minnesota og North Dakota forventes det at komme ned mellem ca. -40 og -43 grader celcius. Der udsendes en ‘wind chill advisory” når kombinationen af meget kold og kraftig vind vil resultere i et meget lavt kuldeindeks, der kan medføre forfrysninger og underafkøling/hypotermi, hvis der ikke træffes forholdsregler. Skal man absolut bevæge sig udenfor, så skal man sørge for at have huer og handsker på lyder anbefalingen, som vi har aftalt at tage til efterretning. Vinden er stort set altid i spil på de her kanter, men om vinteren er den altså en helt igennem modbydelig faktor. Kulden og vinden har pt. medført omkring 400 flyaflysninger i denne weekend i O’Hare, der er verdens 4. travleste lufthavn (med 77. mio. passagerer årligt). Football-sæsonen er fortsat i fuld gang og når Chicago Bears i dag tager imod Green Bay Packers i grundspillets tredjesidste kamp, så forventes det at blive den koldeste kamp der nogensinde er spillet på Soldier Field. Selvom stadion er relativt nyrenoveret, så er der ikke mulighed for overdækning – og med placeringen helt ud til Lake Michigan føler vi for de arme stakler, der trofast tager plads til kampene på de øverste tribuneafsnit. Det vil dog ikke komme bag på os, hvis der stadigvæk vil være fuldt hus til kampen. Her i USA er sport religion.
De sidste par uger har generelt været meget kolde – og vi har store udfordringer med at få temperaturen i lejligheden op over 70 fahrenheit (ca. 21 grader celcius). I enden af vores stue har vi et 12-14 kvadratmeter stort (enkeltlags) glasparti, der vender stik vest – og som eksponerer os for både høje varmegrader og lave kuldegrader. Åbner vi terrassedøren for at få frisk luft, så falder temperaturen i disse dage hurtigt til 15-17 grader celcius i lejligheden. Holder vi den lukket, så bliver luften så knastør at vi grundet statisk elektricitet får stød på alt – også hinanden. Vores ‘hardwood-floor’ (læs: plastic) er ikke til stor glæde for os i den forbindelse – og selv Morten må med bøjet nakke gratte sin spinkle drengekrop ind i olie og lotion i en grad, så man skulle tro at han var ambassadør for Ole Henriksen produkter. Selv Ole skulle lægge sig gevaldigt i selen for at holde huden sund og glinsende under sådanne forhold. Termostaten til varmeanlægget er desuden så kløgtigt placeret, at når solen om eftermiddagen kommer frem på vestsiden af bygningen, så rammer den termostaten der bliver snydt til at tro temperaturen er +/- 80 grader fahrenheit, hvorefter den slår fra.
Bygningen vi bor i er relativt ny – og ejeren skilter med, at den er LEED (Leadership in Energy and Environmental Design) certificeret. Iflg. ‘U.S. Green Building Council’ er den altså klassificeret som en ‘grøn’ bygning, hvilket man kun kan ryste på hovedet over. Det må da næsten være en vittighed i det her land, hvor isolering og termoruder er fremmeord, fordi olien er billig og lettilgængelig. Vores problemer med vintervejret må vi dog placere i kategorien ‘first world problems’ – og de bliver sat alvorligt i perspektiv når man bevæger sig rundt i byen og passerer de mange hjemløse. Man kan ikke lade være med at tænke på hvordan de formår at klare sig igennem vintrene på de her breddegrader, som man ser dem sidde indhyllet i tæpper blandt de julehandlende i de dyre butikker på Michigan Avenue, mens de vugger frem og tilbage for at holde blodomløbet i gang. Det er ganske forfærdeligt og man forstår, at det kan være dyb alvor, hvis man kommer i problemer i USA og ikke er sikret tilstrækkeligt. Der er ingen kære mor – og man finder ud af, hvor værdifuldt vores sociale sikkerhedsnet rent faktisk er.
Selvom vintervejret kan være barskt er der dog på en eller anden måde noget underligt fascinerende ved at opleve en ‘ordentlig’ vinter, som da farfar var dreng. Der kan selvfølgelig også blive koldt derhjemme, men på grund af kystklimaet er det mere reglen end undtagelsen at vintrene i Danmark er grå, fugtige og ‘sjappede’. Ekstremerne fra de varmeste sommerdage til de koldeste vinterdage er meget markante her i Chicago – og temperaturerne kan variere voldsomt på bare én uge. Fra vores stue kan vi se ned over Chicago River, hvorfra det i denne tid ryger og damper idet temperaturen i luften er lavere end i vandet. Det ser rigtig flot ud – om end det er endnu flottere ved Lake Michigan, hvilket vi håber at kunne fange et godt billede af en dag.