Leverandør til konsulatet

Kategorier Hverdagshistorier

 

At Christine er god til at lave mad er efterhånden en dårligt bevaret hemmelighed. At hun er hjernen i vores husholdning ligeså, men at hun skulle opnå at blive ‘håndplukket’ officiel leverpostejsleverandør til det danske generalkonsulat i Chicago er dog alligevel en overraskelse. Ikke desto mindre fik Christine for et par uger siden en høflig anmodning fra Christian, om at levere leverpostej til konsulatets påskefrokost d. 15/4, og det var hun – som det gode menneske hun jo er, selvfølgelig ikke for fin til at afslå. Det forlyder at den største udfordring er at gå i Whole Foods med værdighed og fortælle slagteren at man skal bruge ingredienser til en dansk delikatesse – og så bede ham finde svinefedt og lever. Fedtet nænner de slet ikke at opkræve penge for. De har højst sandsynligt medlidenhed med de forarmede stakler fra Europa, der hutler sig igennem tilværelsen på sådan en tarvelig diæt. Heldigvis forlyder det, at Christines bidrag til påskefrokosten tog kegler, og vi har da også fået hjemmebagt rugbrød med leverpostej og rødbeder og pickles til morgenmad både lørdag og søndag her i weekenden (16/4 – 17/4). Se – det er globalisering, der er til at forstå!


IMG_4328

2 tanker om “Leverandør til konsulatet

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.