Moab & Arches

Ud på eftermiddagen d. 9. maj nåede vi frem til ‘Up the Creek Campground’ i Moab, som skulle være vores faste base de næste 4 nætter. Da vi havde 3 hele dage, i og omkring Moab, foran os tog vi det stille og roligt – og brugte noget tid på at få børstet, rystet og vasket vores ting (næsten, men desværre ikke helt) fri for sand. Teltpladsen var en lille oase i midten af byen, hvor store ‘cottonwood’ træer skyggede for solen om dagen og hvor vi vågnede op og faldt i søvn til lyden af en brusende bæk. Med vores lejr på plads slentrede vi en tur i byen, som domineres af en ‘Main Street’ med alverdens grejbutikker, aktivitetsudbydere og de sædvanlige, tarvelige fastfood kæder. Moab bød dog også på nogle enkelte fine steder, som man næsten altid kan finde frem til med lidt research, hvor end man kommer frem. Vi spiste aftensmad på Moab Brewery, der diskede op med en ualmindeligt solid servering og et par af husets egne øl. Vi blev overraskede over prisniveauet, der på trods af masseturismen i området, er markant lavere end i Chicago.

Moab er trods sin ringe størrelse én af USA’s absolutte adventurehovedstæder, da der er et utal af muligheder for udendørsaktiviteter i området, der er omgivet af et dramatisk kløftlandskab og gennemskæres af Colorado River. Moab er udgangspunktet for de fleste besøgende til Canyonlands- og Arches National Park – og det var da også Arches (og muligheden for rafting og klatring), der havde trukket os til området. Selvom vi var afsted tidligt på sæsonen, og dermed var forskånet for den helt store turistinvasion, så valgte vi tidligt næste morgen at følge vejen helt til Devil’s Garden trailhead i bunden af parken – og dermed vende vores tur igennem Arches på hovedet for at øge chancerne for mest mulig tid med fred og ro. Vandreruten ved Devil’s Garden er den mest krævende i parken, hvilket i USA normalt medfører, at der er rigtig god plads. Det gjorde sig specielt gældende des længere vi kom ud på den primitive rute, hvor stierne blev mere ujævne og udfordrende. Da vi samtidig var ved Devil’s Garden fra morgenstunden, var vi på lange strækninger af den knap 12 km. lange rute helt alene – og fik derfor en rigtig god oplevelse med fantastisk udsigt til det omgivende ørkenlandskab og de unikke og mærkværdige geologiske strukturer i parken, der er dannet ved erosion over millioner af år.

Arches National Park er kendetegnet ved at have verdens største koncentration (>2.000) af klippebuer og hvælvinge, som findes og ses overalt og i alle afskygninger på parkens areal. På vejen tilbage gennem parken gjorde vi stop ved nogle af de mindre krævende vandreruter, såsom Windows Trail der fører til to enorme ‘vinduer’, der nærmest indrammer omgivelserne samt udsigtspunktet til Delicate Arch, der er Utahs uofficielle symbol afbildet på statens nummerplader, turistbrochurer m.v., og slutteligt Balanced Rock der er et 3.577 tons tungt klippestykke (på størrelse med 3 skolebusser), der balancerer på en tilsyneladende ustabil 17 meter høj sokkel. Ingen af os er er super nørdede omkring geologi, men det er altså fascinerende at befinde sig i et så særpræget og karakteristisk landskab, der har været millioner af år undervejs mod dets nuværende form.