Ny bil

Vi har nu langt om længe fået skrevet det foreløbigt sidste kapitel i.f.m. købet af vores nye bil. En alt for lang process, der startede tilbage i begyndelsen af foråret med en masse research omkring markedet, de forskellige terminologier omkring bilkøb (pre-owned, certified pre-owned osv.), da købet af bilen skulle indgå som en del af investeringsgrundlaget i visumansøgningen. Vi har haft alle mulige udfordringer med at købe bil. De første biler vi havde udset os kunne vi ikke købe, da forhandlerne insisterede på at man skulle møde op personligt for at underskrive dokumenterne. Andre gav OK til at vi kunne udstede en fuldmagt til en bekendt, som så kunne underskrive (og efterse bilen) på vores vegne. Da vi endelig ‘trykkede’ på knappen ved Berman’s Infiniti of Chicago blev Morten efter nogle dage kontaktet af Danske Banks afdeling for ‘svindel og bedrag’, der informerede at transaktionen var blevet sat på hold i USA. Det skyldtes at vi, efter instruktioner fra bilforhandleren bl.a. havde angivet sælgerens navn i forbindelse med overførslen – og det viste sig så at det navn dukkede op på en overvågningsliste hos de amerikanske myndigheder. Vi blev bedt om at fremskaffe hjemmeadresse, fødselsdato, fødested m.v. for den pågældende sælger, hvilket naturligvis ikke var en mulighed. Eneste anden mulighed var, ifølge Danske Bank, på engelsk at redegøre meget detaljeret for hvem, hvad, hvor og hvorfor, da midlerne ellers ville blive indefrosset! Efter knap 10 dage kunne forhandleren se pengene på kontoen med undtagelse af USD 30 som banken havde taget i transaktionsgebyr. Vi måtte så sende en bekendt ned til forhandleren med USD 30 i kontanter, hvorefter vi fik kvitteringen for købet så vi kunne komme videre med visumansøgningen.

Flash forward til ugerne inden afrejse, hvor Morten havde dialog med forskellige amerikanske forsikringsselskaber med henblik på at få tegnet en lovpligtig forsikring på bilen. Vi havde på forhånd frygtet en kæmpe præmie efter at have snakket med andre, der tidligere har været i USA og har skullet tegne bilforsikring uden ‘historik’. Vi blev dog glædeligt overrasket indtil det viste sig, at langt de fleste forsikringsselskaber i USA per politik ikke vil forsikre personer, der ikke har haft forsikring i landet i minimum 1 måned. Det havde vi af gode grunde ikke, men vi blev forsikret om at de ville se frem til vores ‘business’ om en måned… Morten prøvede en anden forsikringsmægler i ét af de selskaber vi allerede havde været i dialog med – og hun kendte åbenbart ikke til den politik, så det lykkedes os til sidst at få tegnet en forsikring, hvorefter vi kunne printe vores midlertidige forsikrings ID-kort (der altid skal ligge i bilen). Først skulle betalingen dog klares og vi fik udleveret nummeret på vores danske mastercard telefonisk. Dagen efter fik vi besked på at transaktionen ikke var gået igennem, da kortet var blevet spærret grundet en mistænkelig transaktion i Apple Store på Michigan Avenue i Chicago. Så vi måtte have fat i Nets og forklare sammenhængen, oplyse om vores nye bopæl og få ophævet spærringen. Next step var at skaffe en Chicago city-sticker, som er et klistermærke man skal have i sin forrude hvis man vil parkere i byen. Vi havde fået at vide, at det kunne erhverves på alle vekselkontorer og på rådhuset. Da der ligger et vekselkontor tæt på Claus’ hus gik vi derover og blev mødt af det mindst imødekommende ‘serviceorgan’ vi til dato har krydset klinger med. Der var ikke langt mellem sukkene og ryst på hovedet. Morten hidsede sig op og informerede hende at hvis hun ikke var indstillet på at hjælpe, så kunne hun blive fri. Herefter var hun lidt mere samarbejdsvillig, indtil vi informerede vi ville betale med kreditkort – det kunne ikke accepteres. Næste morgen gik vi på rådhuset og fik fantastisk service og vejledning og så kunne vi sætte flueben ved den opgave også.

Med alle formaliteter på plads kunne Morten onsdag d. 5/8 afhente bilen (Infiniti G37x) inden arbejde – og trods besværlighederne skal vi nok blive meget glade for den. Med en 3.7L V6 motor, 328 hestekræfter, firehjulstræk, alt i ekstraudstyr (bl.a. indbygget navigation, bakkamera, intelligent cruise control) er det på alle måder en fornuftig opgradering i forhold til Mito’en derhjemme. Samtidig har den som de fleste biler herovre en elendig benzinøkonomi, men det gør mindre når man ikke er Bjørn Lomborg og en liter benzin koster under 1 dollar. I får lige et par billeder af bilen.