Nyt på den sociale front

Kategorier Hverdagshistorier

En ting der har været rigtig fedt ved at flytte til udlandet har været den imødekommenhed, som vi har oplevet overalt. Både fra amerikanerne, der generelt er et imødekommende folkefærd, men så sandelig også fra de danskere der bor herovre – med Claus’ tilbud om husly som det bedste eksempel.

Christine har i nogle uger været i kontakt med en dansk pige, der efter vi lagde et opslag op på en Facebook-gruppe for ‘danskere i Chicago’, spurgte om hun kunne have lyst til at mødes med hende og nogle andre danske piger på en café onsdag d. 5/8. Det var en rigtig hyggelig aften med 5 andre danske piger. To af pigerne var også lige ankommet til Chicago, mens andre har været her i op til 5 år, så der er mange gode råd at hente 🙂

Samtidig med at Christine var på café tog Morten med Claus til et arrangement, på Goose Island Brewing Pub, der kaldes ‘stambord’. Det er et tilbagevendene arrangement, under DABGO (et netværk af erhvervsaktive internationale danskere), hvor man mødes efter lokal arbejdstid i en lang række byer verden over den første onsdag i hver måned. Der var 3 ‘nye’ ansigter med i går – og ellers en håndfuld med lidt mere ‘Chicago-anciennitet’. Der var folk fra IT-branchen, møbelbranchen, en selvstændig tømrer, en blomsterbinder, en fotograf, sælgere osv. Arrangementet varede nogle timer og er en glimr
ende mulighed for at skabe et (dansk) netværk – og en god måde at udveksle gode råd, erfaringer og historier om byen, kulturen og så videre. Foruden selvfølgelig muligheden for at få åbnet nogle døre forretningsmæssigt.

 

 

1 tanke om “Nyt på den sociale front

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.