Roadtrip til Amish Country

Lørdag d. 8/8 var vores første ‘rigtige’ fridag siden vi ankom – forstået på den måde, at der ikke var praktiske ting der skulle ordnes som sådan. Derfor besluttede vi at tage på vores første lille ‘roadtrip’ i USA – både for at lære bilen bedre at kende og selvfølgelig for at se os lidt omkring i området. Efter at have researchet lidt forskellige ture viste det sig, at der i det nordlige Indiana (staten der grænser op til Illinois i sydøst) findes det tredjestørste ‘Amish-community’ i Nordamerika. Amish-kulturen er lige dele outreret og fascinerende, så vi besluttede at sætte kurs mod området omkring Elkhart, IN for at komme lidt tættere på den ultraortodokse farmersekt. Den første times tid gik med at komme ud af Chicago (trafikken om lørdagen er også ganske tæt lærte vi), men derefter var det lige ud af landevejen til Elkhart, hvor vi fandt et sted at spise frokost til lyden af Elvis, Beach Boys, Ronettes, Sinatra m.fl. Det kan og skal kun være på den måde i USA – og det er svært at være i dårligt humør når traktøren disker op med den slags skæringer til at akkompagnere maden 🙂

På restauranten fandt vi ud af, at der i området er en såkaldt ‘heritage trail’ på omkring 90 miles som fører rundt i ‘Amish-country’ og som af magasinet Life er udnævnt til én af de mest maleriske ruter i Nordamerika. Det viste sig ganske rigtigt at være en rigtig fin køretur, men hvorvidt det er én af de skønneste i USA må vi lade stå hen i det uvisse. Vi vælger dog at tro på, at der findes mere spektakulære landskaber på det her enorme kontinent. Vi valgte at gå all-in på det kulturelle/læringen og kørte derfor forbi Elkhart Vistor’s Center, hvor man gratis kunne få udleveret 2 CD’er til bilen og et kort – og så blev vi ellers vokalt ‘guidet’ igennem Amish Country i 3-4 timer – hvor vi i et relativt adstadigt tempo kom igennem landskaberne/markerne og de 4-5 små bysamfund, hvor Amish indflydelsen er meget udtalt. Det var ret interessant at se Amish indflydelsen i området, hvor Amish bor side om side med ‘English’ som de benævner alle, der ikke er Amish.

Der bor i alt ca. 20.000 Amish i området (200.000+ i hele Nordamerika – primært Pennsylvania, Ohio og Indiana – hvortil de indvandrede i tre store bølger fra starten af 1700-tallet, fra bl.a. Tyskland og Schweiz. Der er findes ikke længere Amish i Europa, men i Nordamerika er det én af de hurtigst voksende befolkningsgrupper pga. et lavt frafald og en gennemsnitlig fødselsrate på 7. børn per kvinde. Det var svært at vurdere om Amish var i over- eller undertal i forhold til ‘English’, men de var ihvertfald synlige overalt i området. Det virkede til at de lever i fuldstændig harmoni med det øvrige samfund og vi forstår, at de respekterer andre menneskers ret til det moderne liv som de selv giver afkald på…

Lige nøjagtig fraværet af det vi andre betragter som moderne fornødenheder var noget af det vi på forhånd kendte til Amish kulturen, men der var nu flere tegn på at fundamentet (måske) er ved at slå nogle små revner. Vi så en ung gut i en hestevogn med en smartphone, vi så en kvinde med kjole og kyse stige ud af en stor pick-up truck, vi så en mand med stråhat og stort fuldskæg køre rundt i en bobcat og vi så en kvinde kultivere køkkenhaven med et ubestemmeligt motoriseret køretøj… Et eller andet sted er det også helt ufatteligt at tænke på, at man i det miljø har kunnet bevare en så særpræget kultur så langt op i vores tid – uden fundamentet er begyndt at krakelere bare en lille smule… Særligt når man oplever hvordan de på mange måder indgår i det lokale samfund. Det skal siges at speakeren på CD’en havde taget den kompromisløst romantiske kasket på i dagens anledning, men det holdt altså ikke helt. Teknologien har tydeligvis sneget sig ind på Amish kulturen – ihvertfald på nogen få af dem – og hvor mon så de t ender? Hvor og hvordan skal de sætte grænserne – de har det jo med at forskubbe sig sådan nogen…

Det er fascinerende når Amish kommer kørende i deres ‘horsedrawn buggies’ som de kaldes – i den traditionelle mundering, der for kvindernes vedkommende indebærer kyse og for mændenes vedkommende seler, stråhat og et stort fuldskæg (hvis man er gift, ellers er det ikke i orden). De kører på vejen side om side med store pick-up trucks – og har samme ret til vejen som andre køretøjer. Vejene bærer rent faktisk tydeligt præg af, at Amish får tygget nogle kilometer med ‘hovdyr’. Amish dyrker en streng form for kristendom, der vægter hårdt arbejde, det enkle liv og en ufravigelig pacifistisk grundholdning. De ser intet formål i højere uddannelse, hvorfor børnene typisk forlader skolen (som drives af Amish) efter 8. klasse. Derefter skal de ud og arbejde med jorden – og der blev sagt arbejde. Amish er dygtige farmere – og det er hænderne og krikkerne, der driver værket i marken. Traktorer og kunstgødning er ikke OK.

Amish har meget specielle bryllupstraditioner. Et bryllup holdes typisk tirsdag eller torsdag efter høsten og inden jul, da der skal arbejdes op til og under høsten – og da det efter jul bliver for besværligt at komme frem og tilbage i hestevogn. Søndag må Amish ikke lave noget. Derfor holder de ikke bryllup på en lørdag, da de så ikke må rydde op om søndagen, mandag heller ikke, da de ikke må bruge søndag på at forberede – og fredag har bare per tradition aldrig vært brugt. Når der så endelig er inviteret til bryllup kommer og går gæsterne i løbet af dagen, da de typisk skal til en 3-4 bryllupper samme dag. Ingen tvivl om at Amish er et meget mærkværdigt folkefærd, men i bund og grund tror de bare på det simple liv. Vi kom til at snakke om, at man ikke skal længere end til Djursland derhjemme for at finde spor af en tilsvarende sekt anført af ‘Bonderøven’. Amish har bare en strengere dresscode! Det var ret fascinerende og hyggeligt at være på tur i Amish country, men af respekt har vi begrænset os lidt i forhold til billeder.