Jordan’esque

Kategorier Sport

I dag, søndag d. 9/8, har vi sovet så længe vi kunne. Vi stod op ved 10-tiden, hvilket for Christines vedkommende er fuldstændig uhørt – en nærmest historisk begivenhed. Bag ved Claus’ hus ligger en basketballbane, hvor vi gik over efter morgenmaden for at røre os lidt og i et forsøg på at ‘blende’ med lokalmiljøet – og sikke en forestilling de forbipasserende blev vidne til. Efter lidt begyndervanskeligheder for os begge fik Christine hurtigt rettet sigtekornet ind – og vandt sammenlagt i vores best-of-5 shootouts. Hver forbier blev passende straffet med enten 10 strækkere, 20 mavebøjninger eller 2 x sprint på langs af banen – efter eget valg. Vi fik pulsen lidt op efter en del uger uden al for meget motion – og det var rigtig hyggeligt. I en by hvor Michael Jordan var uofficiel borgmester op igennem 90’erne var det meget tilfredsstillende at smide et par “veludførte” dunks i kurven. Spøg til side – det er utroligt svært for den jævne hvide mand, at komme bare i nærheden af et regulært ‘slam dunk’ 🙂

IMG_2354 IMG_2357 IMG_2362IMG_2365 IMG_2369

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.