Der er ingen af os, der nogensinde har fulgt særligt meget med i basketball. Det har helt sikkert noget at gøre med, hvor vi er vokset op – for i modsætning til USA fylder den sport absolut intet i Danmark. Men vi er nu engang vokset op i 90’erne, hvor USA til OL i Barcelona i 1992 for første gang havde NBA spillere med på deres ’Dream Team’ og smadrede al modstand. På holdkortet var blandt andre Michael Jordan og Scottie Pippen – som mange børn af 90’erne (sammen med Dennis Rodman) også husker fra et andet hold, nemlig Chicago Bulls der var kæmpestore i det årti, hvor de mellem 1991 og 1998 vandt 6 ’NBA World Championships’ som det hedder herovre. Dengang var Michael Jordan uofficielt borgmester i byen – og selvom han intet har med klubben at gøre i dag, så er han stadigvæk et stort navn i Chicago. På Michigan Avenue ligger Michael Jordan’s Steakhouse og for et par uger siden åbnede Nike en ’Jordan Brand Store’ på State Street… Morten tog forbi for at kigge på åbningsdagen og selv sidst på dagen var der kø på gaden og TV-hold indenfor.
Som et led i vores ’agenda’ om at komme helt i sync med amerikansk sportskultur har vi derfor set meget frem til ’live’ basketball – og i midten af oktober blev der så taget hul på et tætpakket basketball program. Den 12/10 så Morten sammen med Michael og Claus, der var på besøg fra Danmark, Chicago Bulls mod New Orleans Pelicans (115-123), den 14/10 fik Morten af en kammerat fra Chicago billet til en privat lounge i United Center til ’lokalopgør’ mod Detroit Pistons (91-114) – og slutteligt var vi så begge to sammen med Line, der var på besøg fra Danmark, i United Center for at se et andet ’lokalopgør’ mod Indiana Pacers (103-94) den 20/10. Alle disse kampe var pre-season kampe, hvorfor der ikke var den allerstørste tænding – og heller ikke helt fyldt på tilskuerpladserne (der kan være 23.000+ i United Center til Bulls kampe – mod 15.000 i Boxen i Herning til sammenligning).
Oplevelsen tåler dog på ingen måde sammenligning med en ’træningskamp’ i hvilken som helst sportsgren derhjemme, for man må bare bøje sig i støvet og nikke anerkendende af amerikanernes evne til at skabe underholdning omkring kampene – også i pre-season. Selve oplevelsen af at se sport i USA er meget mere end det, der foregår på banen i de 4 quarters i basketball, de 3 perioder i hockey, de 9 innings i baseball og sikkert også de 2 halvege i football (det har vi endnu til gode at stifte bekendtskab med ’live’). Det er alt lige fra den tykke patriotisme under fællessangen til ’The Star-Spangled Banner’ inden kampene, til hædring af militærpersonligheder (læste for nyligt en artikel, der beskrev at Pentagon i de senere år har brugt op mod $ 7 mio. årligt på at betale professionelle hold for ’patriotic displays’), til det der foregår på jumbotron’en (en kæmpemæssig TV-skærm, der kan ses fra alle vinkler), til maskottens rolle for de enkelte hold under kampene. Der går vitterlig ikke 2 minutter, hvor der ikke foregår et eller andet.
Underholdningsmæssigt tager basketball prisen indtil videre – det er bare i en anden liga. Selve spillet er fedt, fordi det går stærkt og er ekstremt målsøgende – blandt andet pga. en 24-sekunders regel, der tvinger det angribende hold til at afslutte inden de 24 sekunder er gået. Men underholdningsværdien forstærkes også i høj grad af maskotten, Benny the Bull, der har en stor rolle i forbindelse med kampene. Rollen består ikke i at give krammere til børnene – den er en kæmpestjerne i sin egen ret og maskotten er på fuld tid! Maskotten er konstant i fokus i forbindelse med det meste af den underholdning, der er i pauserne – bl.a. som del af et hold af ’akrobater’, der laver vanvittige slam dunks vha. trampolin, han breakdancer, dømmer småkampe mellem børn, vælter rundt på tilskuerpladserne og ydmyger modstanderholdet og deres fans. Hele set-uppet omkring den maskot er så langt fra det vi kender fra Danmark, at det særligt til den første kamp var hele billetprisen værd i sig selv. Fantastisk underholdning.
Vi er blevet rimelig bidt af basketball og satser på at finde billetter til fornuftige priser til nogle regular season kampe i løbet af efteråret og vinteren. Vi kan forstå, at man endnu ikke betragter Bulls som en kandidat til NBA-titlen herovre, men det ser vidst bedre ud end længe og de slog da også Cleveland Cavaliers (med LeBron James) i den første regular season kamp i år. Vi fik for nylig en forsmag på, hvor meget ’sportsfeberen’ i byen kan rase, når ét af de 5 store hold klarer sig godt. Ét af de to store baseballhold i byen, Chicago Cubs, avancerede for første gang i en evighed til playoffs i denne sæson – og mens Mortens kammerater Michael og Claus var på besøg, så de den afgørende wildcard-kamp mod Pittsburgh Pirates på en bar i vores kvarter, hvorefter de tog metroen op til Wrigley Field, hvor folk festede som om de havde vundet alt der kunne vindes. Vi krydser fingre for at andre af byens hold kan komme mindst ligeså langt. Bears er helt væk, men Bulls kan nok komme et stykke vej og Blackhawks er en seriøs kandidat til Stanley Cup’en i NHL – som de også vandt i 2010, 2013 og 2015.
