Fredag den 23/10 mødtes vi efter arbejde med en stor flok på Ceres Café i Chicago, der utvivlsomt serverer byens mest heftige cocktails i blandingsforholdet 1:1 – og til en meget rimelig pris, set i forhold til den populære mængdeparameter. Konceptet er ganske vidst ikke synderligt charmerende, men ikke desto mindre er det lige netop konceptet – foruden selskabet naturligvis – der gjorde besøget til en rigtig sjov oplevelse. Man får serveret et glas fyldt med is og i vores tilfælde gin – og ved siden af en tonic på dåse. ’Problemet’ er at man ikke kan blande varerne, fordi glasset er fyldt til randen. Løsningen er så at smide et sugerør i begge dele og benytte den metode til at blande i forholdet 1:1. Der var – forståeligt nok – fuld fart på stedet og stopfyldt med mennesker. Caféen ligger lige i Chicagos finansdistrikt, så det er eftersigende et populært sted for slipsedyr, der lige skal have en drink inden de hopper på toget hjem på weekend. Vi ’nøjedes’ med et par drinks hver og fik derefter lidt at spise på Vapiano – og så gik luften ligesom af ballonen…
Godt I kunne finde en løsning. Håber drinken smagte. Det ser hyggeligt ud