Vi er nu nået til februar i kalenderen og vi kan gøre foreløbig status over vores første vinter i Chicago. Efter at have fået fortalt om de to foregående vintre må vi erkende at have set frem til vinteren i Midvesten med en vis ‘frygt’. Derfor har vi bl.a. investeret i jakker, der er gearet til sibirisk kulde – og der har da også været en håndfuld dage, hvor det har været helt afsindigt koldt og hvor vi har været meget taknemmelige for vores parkeringskælder og for de gæs, der har måttet lade livet for vores velbefindende. Når det er sagt, så har vores frygt vist sig at være overdrevet for af en vinter på de her breddegrader har den været usædvanligt mild. Vejret – og særligt vinteren – er et meget stort tema her på egnen, men i den periode vi har været her er vi faktisk kun blevet positivt overraskede. Det hedder sig at der kun er to sæsoner i Chicago: “winter and construction” – men vi har både oplevet en god sensommer, et fantastisk efterår og en ret mild vinter. Vi håber selvfølgeli g at både forår og sommer kommer tidligt, men under alle omstændigheder er der en klar tendens i vejret, som vi sætter rigtig stor pris på – nemlig at der sjældent er overskyet mange dage i træk. Solen er ofte fremme – og det gør en stor forskel på humøret, hvad enten der er koldt eller mildt. Derudover er udsigten fra vores lejlighed i frostklart vejr intet mindre end fænomenal.

DSC00250DSC00283DSC00257DSC00285

 

 

 

2 tanker om “Vejret

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.