Sidst på eftermiddagen d. 6. maj nåede vi frem til Mather Campground i Grand Canyon Village, der var det første stop på vores knap 3 uger lange rundtur med telt i Nevada, Arizona og Utah. Vejrudsigten havde forberedt os på en kølig og regnfuld start på vores sommerferie, så efter at have slået teltet op og spist en lidt tvivlsom Trangia-stroganoff krøb vi ret hurtigt til køjs. Trods linerbags, langt undertøj og strikhuer frøs vi med anstand og vågnede næste morgen, til vores forbavselse, op til dalende…Læs videre “Grand Canyon”

Man skulle umiddelbart tro, at der i en stolt bilnation som USA, ville være flere fede klassiske biler på vejene, men selvom der helt sikkert er forskel på land og by, så er der desværre alt for langt imellem de klassiske biler. For nylig fik vi dog ny ‘nabo’ på plads 181 i parkeringskalderen – og det var heldigvis ikke en Honda, men en turkis 1964 Ford Mustang Convertible! Hold op hvor er den lækker! Nu klæder det ingen at være misundelig og vores bil…Læs videre “Ny ‘nabo’”

‘Make America great again’ er det slogan den amerikanske rigmand og ‘enfant terrible’ Donald Trump bruger i sin nærmest ubeskrivelige og bizarre kampagne for at blive republikanernes præsidentkandidat frem mod det kommende amerikanske præsidentvalg til efteråret. Vi har med lige dele afsky og fascination fulgt det amerikanske primærvalg, som optager en ganske stor del af sendefladen på nyhedskanalerne – og som på alle måder er godt mediestof. Delvist på grund af Donald Trumps karakter og nærmest rystende barnlige ageren over for de øvrige republikanske præsident-kandidater, men også grundet kontrasterne mellem…Læs videre “Make America decent again”

Det 82 (!) kampe lange grundspil i den nordamerikanske basketball liga, NBA, er for ikke så længe siden blevet færdigspillet – og desværre gik Chicago Bulls ikke videre til playoffs, hvilket er på kanten af katastrofalt i en så sportsfanatisk by som Chicago. Morten er blevet gode venner med den meget basketballinteresserede Alesandro, der er i praktik ved den agent som Morten har kontor hos. Alesandro rejser tilbage til Bergamo i juni og er derfor meget ærgerlig over, at det er slut med basketball i…Læs videre “Pacers vs. Raptors i Indianapolis”

Krumme’s ‘lillebror’ Grunk er blevet stor – i ret bogstavelig forstand. Torsdag d. 21/4 var vi sammen med en flok andre danskere til Lukas Graham koncert på det lille koncertsted Double Door i Wicker Park. Christine havde købt billetter længe i forvejen til USD 21/stk. – og vi jokede med at vi sikkert kunne have solgt dem for det fire- eller femdobbelte ved indgangen, for der er ingen tvivl om at koncertstedet og priserne blev fastlagt et godt stykke tid inden bandet rundede 400 millioner downloads på musiktjenesten…Læs videre “‘Grunk’ er blevet stor”

Som tidligere berettet har vi haft en usædvanligt mild vinter, hvilket selvfølgelig bragte håb om et tidligt forår, men selvom vi har haft en del fine dage og solen ofte er fremme, så har det ‘rigtige’ forår desværre ladet vente lidt på sig. Da Christian og Morten var i Detroit i begyndelsen af april sneede det en del – og også i weekenden efter, hvor Christine kom tilbage efter knap 3 uger i Danmark, sneede det ret kraftigt i Chicago. I denne weekend har piben…Læs videre “Endelig ‘rigtigt’ forår”

  At Christine er god til at lave mad er efterhånden en dårligt bevaret hemmelighed. At hun er hjernen i vores husholdning ligeså, men at hun skulle opnå at blive ‘håndplukket’ officiel leverpostejsleverandør til det danske generalkonsulat i Chicago er dog alligevel en overraskelse. Ikke desto mindre fik Christine for et par uger siden en høflig anmodning fra Christian, om at levere leverpostej til konsulatets påskefrokost d. 15/4, og det var hun – som det gode menneske hun jo er, selvfølgelig ikke for fin til…Læs videre “Leverandør til konsulatet”

Vi har tidligere på denne blog berettet om ét af vores favorit ‘weekendsupermarkeder’ Binny’s, som vi for nyligt har fundet ud af afholder forskellige smagninger og seminarer til meget fornuftige priser for medlemmerne (ja, vi er medlemmer af Binny’s). Torsdag d. 7/4 meldte vi os til en ginsmagning, der adskilte sig fra de ginsmagninger vi har været til i Danmark på den måde, at man første smagte 4 typer gin – og derefter fik en lille cocktail ‘sample’ med hver af de 4 gintyper. Et…Læs videre “Ginsmagning på Binny’s”

Detroit som ligger på grænsen til Canada cirka 450 km. nordøst for Chicago har i perioder været internationalt mediestof grundet en ufattelig økonomiske nedtur, som egentlig har spirer helt tilbage til tiden efter 2. verdenskrig, hvor konkurrence fra specielt Tyskland og Japan gav den amerikanske bilindustri store udfordringer, men som først fik massiv international bevågenhed i.f.m. den seneste finanskrise, hvor den amerikanske bilindustris ‘big three’ (General Motors, Chrysler og Ford) måtte reddes af statslige initiativer. Både General Motors og Chrysler indgav rent faktisk konkursbegæring i…Læs videre “Detroit”

Mens Christine var i Danmark levede Morten knap 3 uger i ‘fødevaremæssig’ synd, hvor et af højdepunkterne var besøget på ‘Insomnia Cookies’ på Lincoln Ave., der udelukkende sælger småkager og som stort set har døgnåbent. Butikken bringer endda småkagerne ud (deres ‘delivery guys’ sad i på standby i vindueskarmen og spillede kort). Med den sædvanlige mangel på evne til at vælge købte Morten én af hver af de seks cookies i standardsortimentet, der blev pakket af den rareste mand i en kasse med den geniale påskrift…Læs videre “Insomnia Cookies”