Stanley’s – ’miraklet’ på Elston Avenue

Kategorier Hverdagshistorier

Som tiden går får vi en bedre og bedre fornemmelse af de muligheder vi har i vores område – som vi bliver mere og mere begejstrede for. Én af de bedre fund vi har gjort på det seneste er Stanley’s, der er en grønthandler 10-15 minutters gang mod vest ad North Avenue. Det fede ved Stanley’s er, foruden udvalget af frugt og grøntsager, priserne der i en helt anden liga end i mange af supermarkedskæderne. I upscale supermarkederne betaler man jo indirekte lidt ekstra for at lønne pianisten, eller holde sprinklerne i grøntafdelingen kørende – men ved Stanley’s er der ikke så mange fine fornemmelser.
Vi har tidligere berettet om grøntsags situationen og prisniveauerne og vi må sige, at efter amerikanske standarder er Stanley’s priser helt utrolige. Costco kan på nogle punkter hamle op, men sortimentet er ikke tilnærmelsesvis så dybt som ved Stanley’s – og det er jo ikke altid man lige står og skal bruge 5 pund lime. Der er håndskrevne skilte som i de gode gamle dage – og selvom varerne ikke altid tager sig ligeså lækkert ud som i eksempelvis Whole Foods, så er der åbenlyst stor omsætning på de mere gængse varer som dermed hele tiden skiftes ud. Der findes kun én Stanley’s i hele Chicago – og vi har ikke andre steder set tilsvarende koncepter, eller mere almindelige grønthandlere som derhjemme, så det er bare i orden.

IMG_2789IMG_2788IMG_2787

 

1 tanke om “Stanley’s – ’miraklet’ på Elston Avenue

Skriv et svar til Lise-Lotte Thimm Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *