Januarudsalg

Kategorier Hverdagshistorier

Der er mange ting, der kunne være anderledes mange steder. Det gælder i Danmark, i USA – og sikkert de fleste andre lande i verden. Som udefrakommende er det dog ikke svært, at udpege nogle af årsagerne til at rigtig mange amerikanere er overvægtige. Selvfølgelig er der en kulturel faktor at tage højde for i den ligning, men derudover er fødevarepriserne åbenlyst skævvredet som følge af kraftig statslig subsidiering af bl.a. majsproduktionen, der betyder at bestemte typer af (føde)varer kan prissættes urealistisk (og uhensigtsmæssigt) lavt. I starten af januar så vi eksempelvis Mariano’s sælge 12 stk. Coca-Cola til 2,75 dollar (under 20 kr.). Det er samme pris som et broccoli, hvis man handler i et high-end supermarked. Vi drikker ikke sodavand, så det er ikke noget der frister – men det er helt sikkert tankevækkende i et større perspektiv. Om staten skal involvere sig i den slags er en stor diskussion, men det er et faktum at amerikanerne per definition ikke er tilhængere af overdreven statslig indblanding. Samtidig forventes det at antallet af diabetes ‘patienter’ vil stige fra i underkanten af 30 millioner i 2015 til i underkanten af 45 millioner over de næste 20 år. Nogle forskere mener at op imod en tredjedel af alle amerikanere vil have diabetes i 2050. Det lyder umiddelbart dyrt.

IMG_3631

 

1 tanke om “Januarudsalg

  1. Tja man forundres, og det undre mig at de har råd til det, men der er sikkert en insulin lobby der også tjener godt…?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *