Nyt år – nye regler…

Vi har ikke haft for vane at sidde forrest i bussen hvad nytårsforsæt angår, men det nye år har alligevel budt på en lidt anderledes hverdag for os. Det gælder særligt for Christine, der har valgt at underlægge sig et gement trænings diktatur hos Farell’s eXtreme Bodyshaping på den anden side af vejen. Sammen med Lenette, der også bor her i SoNo, er hun tilmeldt et intensivt 10-ugers træningsprogram med 45 minutters træning 6 dage om ugen. Som ’10-weeker’ har man tilknyttet en vejleder og får udleveret en detaljeret kostplan, som vi så skal følge i de 10 uger. Det er der sådan set ingen problemer i overhovedet, for maden er helt fin og samtidig letter det planlægningen ganske betragteligt. Generelt har vi ikke særligt store krav til aftensmad i hverdagene, udover at vi vil spise sundt og ikke bruge for lang tid på forberedelse. Derfor har vi (red. Christine) også on/off de sidste par år lavet madplaner for en uge ad gangen, men det er jo langt nemmere at få en gennemtænkt 10 ugers plan foræret, der bare skal eksekveres. Det er et sprog, der er til at forstå. Om søndagen kan vi så for det første handle stort ind til hele den kommende uge og for det andet bruge et par timer på at forberede grøntsager m.v. til hele ugen. På den måde sparer vi både tid og penge – og der er ikke noget som helst at tage stilling til i hverdagene i den retning. I weekenden er der så mulighed for at træde lidt ‘ved siden af’ – og det gode er jo, at man ser mere frem til den mulighed end man ellers ville have gjort.

Det er altid en afvejning med den slags træningsprogrammer om det i realiteten giver noget på den lange bane, men sagen er at det ikke er nogen revolution. Træningn er bare langt mere effektiv og kosten mere struktureret – og man forfalder ikke så let til nemme løsninger på den måde. Når man generelt er glad for et (par) glas vin, en drink og en god bøf, så er det selvfølgelig langt nemmere at ‘falde i’, hvis man ikke har nogle aftaler at læne sig op af. Vi følger begge kostplanen, om end Morten generelt lykkes med at træde mere ved siden af end Christine. Morten har ingen intentioner om at blive ’10-weeker’ ved Farell’s, men der er til gengæld kommet gang i løbetræningen igen i januar. Forhåbentlig holder disciplinen, så der kan ‘klokkes’ en god tid til Chicago Marathon i oktober. Når vi nu bor her i byen er det næsten et ‘must’ at stille op et af verdens 3-5 største marathonløb – og det er nok også et arrangement i den skala, der skal til for at fastholde interessen i den sportsgren og ikke mindst motivationen til træningen. Det er heller ikke godt for knæene…